Gæt hvem der er tilbage i blogland?

Jeg er en garvet blogger.. Jeg sværger til dig, at det er sandt. Jeg har tidligere blogget om et helt andet emne end mit forfatterskab, temmelig meget endda. Næsten dagligt kom der skrevne udgydelser fra mig direkte ud på den elektroniske motorvej, og jeg havde en decideret fest undervejs. I mine egne øjne om ikke andet, fik jeg spiddet og analyseret en hel del indenfor en nørdet hobby, og der var endda andre (nørder), der gad læse og kommentere med. Men jeg er også loren ved blogging-opgaven, for dybest set, så var det netop blogging, der fik hul på mit forfatterskab. Jeg opdagede, hvor store mængder tid og dedikeret arbejde, jeg lagde i at blogge om min hobby, og det samtidig med, at jeg ærgrede mig over, at jeg aldrig fik skrevet den bog, jeg havde så mange idéer til.. Ahrm... den lader vi lige stå et øjeblik. Men det korte af det lange er, at jeg kom til fornuft, og overlod blogging om min nørdede hobby til andre, og langt dygtigere bloggere, der rent faktisk lever af det, og istedet fik kanaliseret skriveenergien over på den der bog. 

Den der bog, endte som mine læsere vi vide, med at blive til min første roman "Solstrejf". Så beslutningen om at stoppe med at blogge var den rette. Jeg er stolt af min første bogbaby, og det stykke skrivearbejde, jeg lagde i den, og jeg savner ikke at blogge om min nørdede hobby. Nu nøjes jeg blot med at nyde selvsamme hobby uden for den elektroniske motorvej (og nej jeg siger ikke, hvad det er, da det er rimeligt langt fra mit nuværende skriveri). Jeg er endda gået så langt i min antipati imod at blogge, at jeg  fejlagtigt har rynket en kende på næsen af andre forfattere og især forfatterspirer uden egentlig udgivelse, når noget af det første de gør offentligt, inden der overhovedet er udkommet en bog fra deres hånd, er at udgive en blog med fif og tricks til at skrive. Den rynke har jeg i og for sig stadig siddende i min aldrende pande. Dybest set mener jeg, at man som forfatter og især forfatterspire uden udgivelser skal kanalisere den ikke uanseelige mængde energi, det koster at blogge, over på at skrive bøger i stedet. 

Når det er sagt, så sidder jeg nu alligevel, og blogger på livet løs. Hvilket er rimeligt selvmodsigende, men jeg har altså lavet en fuld Krag, og er vendt på en tallerken. I går lavede jeg som sjov og spas et indlæg på min facebook-side. Indlægget var en kortfattet og meget ærlig dagbog over en helt almindelig formiddag i mit liv som ukendt forfatter/kandidatstuderende/hjemmegåendehusfader. Et, skal jeg gerne erkende, ikke videre celebert liv, og et liv hvor det ofte er to skridt tilbage og en enorm mængde overspringshandlinger, der karakteriserer min arbejdsindsats, når det kommer til at skrive, redigere og researche... Ja, katten er ude af sækken, ofte vil jeg langt hellere se netflix, surfe motorcykler og bare damer, end jeg vil skrive videre på min ambitiøse plan om fem Kristian Wang bøger på fem år! Jeg er faktisk både luddoven og letafledelig, og yderligere er jeg begavet med en dejlig familie, der fylder ret meget i min hverdag. Ofte er det langt sjovere at hygge mig med dem, end det er at redigere ti kapitler i en historie, jeg allerede HAR skrevet, læst igennem, læst igennem igen, læst igennem igen, og så lige én gang til for Prins Knud. Men netop det indlæg på facebook i dagsbogform har sært nok kastet op til flere opfordringer om en forfatterblog af sig. Jeg er mildest talt overrasket, og jeg er især overrasket over, at jeg tager stafetten op, og oprigtigt har fået lysten til at blogge tilbage. 

​S0 here it is folks, skrev ham, der afskyr angloficeringen af vort modersmål, min nye blog! Og hey skulle vi så ikke sige, at den primært kom til at handle om, hvordan jeg skriver mine bøger, og de betragtninger jeg gør mig som forfatter? Den kommmer stensikkert også til at handle om de emner i samfundet omkring mig, der optager mig. Endvidere kommer der sikkert også nogle indlæg om min lidet sindsoprivende hverdag, og så klart kommer der nogle opstød, der afslører mig, som det jeg i virkeligheden er; en sur gammel mand med nej-hat fastmonteret på hovedet. Uanset hvad du er til kære læser, så kommer der lidt af hvert sådan cirka en gang om ugen, hvis ellers jeg er i stand til at holde pisken svingende hen over mine egne magre rygstykker. Du skal i hvert fald være så hjertelig velkommen til at følge med, og komme helt ind i forfatterens maskinrum... Hjernen.