|
Det har til alle tider været et mantra i marketingverdenen, at ”sex sælger”, men nu viser en ny analyse, at det slet ikke er tilfældet. Der kan man bare se. En ny rapport og ja! Den er selvfølgelig amerikansk forsøger nu at slå hul på den eviggyldige sandhed om, at sex sælger. Undersøgelsen med den overraskende konklusion er offentliggjort i Psychological Bulletin, og den viser ifølge nyhedssitet Bloomberg, at reklamer, der rummer sex og vold er mindre effektive end reklamer med mere neutralt indhold.
Med den slags nye banebrydende oplysninger in mente, så burde jeg muligvis skrue ned for både vold og sex i mine bøger? "Solstrejf" den første bog i serien om den forhutlede konsulent Kristian Wang har de seneste års seksuelle buzz-ord "BDSM" som sit absolutte omdrejningspunkt. Bondage, dominans, sadisme og masochisme spiller vægtige roller i min helt Kristian Wangs opklaring af et gammelt mord på en rigmandsdatter. I min næste bog "Måneskin", spiller sex en mindst ligeså vægtig rolle som i "Solstrejf". Her kan jeg dog allerede nu afsløre så meget, at i "Måneskin" er "BDSM" dog skiftet ud med voyeurisme og ekshibitionisme. Altså en anden affart af den såkaldte perverterede seksualitet, men det gør den ingenlune mindre interessant end "BDSM". Endvidere må jeg erkende, at selvom min bog "Solstrejf" har fået særdeles gode skudsmål med af både læsere og anmeldere, så har der faktisk også været en del kritiske røster blandt læserne, der fandt den alt for seksuelt eksplicit. Så måske er der nogen om snakken, sex og vold sælger ikke? På trods af ovenstående profeti fra den amerikanske undersøgelse, og enkelte læseres kaffe i den helt gale hals, så fortsætter jeg dog ufortrødent med at skrive særdeles eksplicit om både sex og vold i mine bøger. Det gør jeg, ikke fordi jeg har tænkt over, om det sælger eller ej. Jeg gør det heller ikke, fordi jeg ønsker at støde mine læsere. Nej jeg gør det, fordi sex simpelthen er rasende interessant. Det er selvfølgelig interessant for helt almindelige mennesker, og det er en livsnødvendighed for os alle i en eller anden udstrækning. Vores egen Søren Kierkegaard skrev om sex. "Der ligger noget såre dybsindigt i, hvad der fortælles om Venusbjerget, at den, der gik derind, ikke kunne finde vejen tilbage. Det vanskelige er altid at finde vejen tilbage fra lysten." Her bider jeg især mærke i den del, der siger, at det vanskelige er at finde vejen tilbage fra lysten. For det er netop her, midt i begærets sydende smeltedigel, at mennesket heldigvis i meget sjældne tilfælde kan fare fuldstændig vild, og i vildfarelse, i begærets vold gøre det forfærdeligste af alt.... tage et andet menneskes liv. Så udover at sex som udgangspunkt er rasende interessant for de fleste, så er det ekstra interessant for en krimiforfatter, fordi det kan være kimen til et motiv, og en krimi er intet uden et interessant motiv. Da jeg planlagde Kristian Wang serien, tog jeg derfor en proaktiv beslutning om, at gøre seksuelle perversioner til omdrejningspunktet for seriens forbrydelser. Jeg tog dengang desuden en anden vigtig beslutning. Jeg besluttede mig for, at mine bøger skulle skille sig ud fra andre skandinaviske krimi-serier i kraft af erotikken og den stumpe vold. Hvor andre krimiserier stopper deres beskrivelse af erotikken og volden, så har jeg helt bevidst valgt at fortsætte. Jeg fortæller det, som det er i virkeligheden, uanset om det er blodigt, vådt, hårdt, modbydeligt, frastødende eller bare tiltrækkende og frækt, og jeg gør det, ikke fordi det sælger, men fordi det er så forbandet interessant at møde mennesket lige dèr i spændingsfeltet mellem begær og afsky, rigtigt og forkert, beherskelse og løssluppenhed. Så kære læsere, det væres sig nye såvel som gamle. Bered jer, for erotikken og den eksplicitte vold fortsætter i den tredje bog om Kristian Wang. "Nordlys" er skudt i gang, og min research har allerede bragt mig langt ud i obskure og mørke afkroge af verden....
0 Kommentarer
 Eller slet og ret ... Nordlys, En sælsomt vejrfænomen som vi ser alt for sjældent i Danmark, men når vi en en gang imellem gør, er det ofte en ganske spektakulær naturoplevelse. I den tredje bog om Kristian Wang skal der også ske spektakulære hændelser, så i tråd med de to tidligere titler i serien nemlig "Solstrejf" og "Måneskin", så har jeg døbt Kristian Wang bog nummer tre for "Nordlys". Da jeg for flere år siden lagde grundstenen til min første bog "Solstrejf", havde jeg allerede en komplet serie om Kristian Wang i tankerne. I mine tanker kaldte jeg serien for "vejrlig", hvis i ellers forstår sådan et lille ordspil. Ja ja det er banalt, jeg ved det godt, men for mig er der nogle elementer, der bare skal være til stede i en scandinoir-krimiserie, og et af disse elementer er genkendelighed og samhørighed i titlerne.
Bogen skal efter planen udkomme på mit forlag DreamLitt i efteråret 2018, så jeg skal altså i gang nu! Som i nu, nu, nu... Jeg har puklet som en gnu (eller er det en kamel?) for at få overstået et semesters eksaminer på mit kandidatstudie, og jeg har knoklet som en dromedar sammen med min bedre halvdel for at få vores nye fælles hjem på plads på rekordtid. Alt den puklen og knoklen ("knoklen" ligger altså godt i munde, jeg vil sige det mange gange i dag) har resulteret i, at jeg nu har tre måneder til at hellige mig mit nyeste manuskript fra og med i dag. Det er præcis tre måneder, fordi jeg til efteråret den 1. september starter på et projektforløb på Horsens bibliotek i forbindelse med min uddannelse. Tre måneder til at researche, plotte og skrive en bog på cirka 500 sider, nå ja jeg skal også lige sammen med min redaktør færdiggøre bog nummer to "Måneskin", men mentalt er den forlængst ude af øje og sind. Nu gælder det "Nordlys", og du kære læser, er inviteret til at følge processen her på min blog. Da jeg udtænkte de fem titler i serien, udtænkte jeg også fem gange plots til serien. Et for hver planlagt bog, og desuden et forløbende plot, et plot der er tæt forbundet med min protagonists Kristian Wangs menneskelige udvikling eller deroute, alt efter hvordan han lige arter sig. Som udgangspunkt er de udtænkte plots nemlig ikke andet end det stillads, som jeg hænger historien om Kristian Wang op på. I "Solstrejf" er der antydninger om, hvilken vej det kan gå med ham, i "Måneskin" løftes sløret yderligere, og "Nordlys" tegner til at blive en foreløbig kulmination på Kristian Wangs kummerlige tilværelse. Men nu må i altså have mig undskyldt, jeg har et plot, der skal forfines, en bog der skal redigeres og en tyk gravhund der skal luftes. Næste gang skal vi tale om sex, det bliver sydende hot. Jeg er en garvet blogger.. Jeg sværger til dig, at det er sandt. Jeg har tidligere blogget om et helt andet emne end mit forfatterskab, temmelig meget endda. Næsten dagligt kom der skrevne udgydelser fra mig direkte ud på den elektroniske motorvej, og jeg havde en decideret fest undervejs. I mine egne øjne om ikke andet, fik jeg spiddet og analyseret en hel del indenfor en nørdet hobby, og der var endda andre (nørder), der gad læse og kommentere med. Men jeg er også loren ved blogging-opgaven, for dybest set, så var det netop blogging, der fik hul på mit forfatterskab. Jeg opdagede, hvor store mængder tid og dedikeret arbejde, jeg lagde i at blogge om min hobby, og det samtidig med, at jeg ærgrede mig over, at jeg aldrig fik skrevet den bog, jeg havde så mange idéer til.. Ahrm... den lader vi lige stå et øjeblik. Men det korte af det lange er, at jeg kom til fornuft, og overlod blogging om min nørdede hobby til andre, og langt dygtigere bloggere, der rent faktisk lever af det, og istedet fik kanaliseret skriveenergien over på den der bog.
Den der bog, endte som mine læsere vi vide, med at blive til min første roman "Solstrejf". Så beslutningen om at stoppe med at blogge var den rette. Jeg er stolt af min første bogbaby, og det stykke skrivearbejde, jeg lagde i den, og jeg savner ikke at blogge om min nørdede hobby. Nu nøjes jeg blot med at nyde selvsamme hobby uden for den elektroniske motorvej (og nej jeg siger ikke, hvad det er, da det er rimeligt langt fra mit nuværende skriveri). Jeg er endda gået så langt i min antipati imod at blogge, at jeg fejlagtigt har rynket en kende på næsen af andre forfattere og især forfatterspirer uden egentlig udgivelse, når noget af det første de gør offentligt, inden der overhovedet er udkommet en bog fra deres hånd, er at udgive en blog med fif og tricks til at skrive. Den rynke har jeg i og for sig stadig siddende i min aldrende pande. Dybest set mener jeg, at man som forfatter og især forfatterspire uden udgivelser skal kanalisere den ikke uanseelige mængde energi, det koster at blogge, over på at skrive bøger i stedet. Når det er sagt, så sidder jeg nu alligevel, og blogger på livet løs. Hvilket er rimeligt selvmodsigende, men jeg har altså lavet en fuld Krag, og er vendt på en tallerken. I går lavede jeg som sjov og spas et indlæg på min facebook-side. Indlægget var en kortfattet og meget ærlig dagbog over en helt almindelig formiddag i mit liv som ukendt forfatter/kandidatstuderende/hjemmegåendehusfader. Et, skal jeg gerne erkende, ikke videre celebert liv, og et liv hvor det ofte er to skridt tilbage og en enorm mængde overspringshandlinger, der karakteriserer min arbejdsindsats, når det kommer til at skrive, redigere og researche... Ja, katten er ude af sækken, ofte vil jeg langt hellere se netflix, surfe motorcykler og bare damer, end jeg vil skrive videre på min ambitiøse plan om fem Kristian Wang bøger på fem år! Jeg er faktisk både luddoven og letafledelig, og yderligere er jeg begavet med en dejlig familie, der fylder ret meget i min hverdag. Ofte er det langt sjovere at hygge mig med dem, end det er at redigere ti kapitler i en historie, jeg allerede HAR skrevet, læst igennem, læst igennem igen, læst igennem igen, og så lige én gang til for Prins Knud. Men netop det indlæg på facebook i dagsbogform har sært nok kastet op til flere opfordringer om en forfatterblog af sig. Jeg er mildest talt overrasket, og jeg er især overrasket over, at jeg tager stafetten op, og oprigtigt har fået lysten til at blogge tilbage. S0 here it is folks, skrev ham, der afskyr angloficeringen af vort modersmål, min nye blog! Og hey skulle vi så ikke sige, at den primært kom til at handle om, hvordan jeg skriver mine bøger, og de betragtninger jeg gør mig som forfatter? Den kommmer stensikkert også til at handle om de emner i samfundet omkring mig, der optager mig. Endvidere kommer der sikkert også nogle indlæg om min lidet sindsoprivende hverdag, og så klart kommer der nogle opstød, der afslører mig, som det jeg i virkeligheden er; en sur gammel mand med nej-hat fastmonteret på hovedet. Uanset hvad du er til kære læser, så kommer der lidt af hvert sådan cirka en gang om ugen, hvis ellers jeg er i stand til at holde pisken svingende hen over mine egne magre rygstykker. Du skal i hvert fald være så hjertelig velkommen til at følge med, og komme helt ind i forfatterens maskinrum... Hjernen. |
RSS-feed